Den mest tragiske begivenhed i Bomholts politiske liv
Den 23. februar 1949 var der møde i Det udenrigspolitiske Nævn om udsigterne for et dansk medlemsskab af den Atlanterhavspagt, der var under dannelse og som blev endeligt undertegnet den 4. april af de deltagende lande. Forhandlingerne om et skandinavisk forsvarsforbund var endeligt brudt sammen i slutningen af januar måned, og statsminister Hedtofts sidste forsøg på i det mindste at skabe en alliance med svenskerne var også mislykket. Derfor var der for regeringen og Venstre og De Konservative intet andet at gøre end at gå ind i undersøgelser af de nærmere betingelser og vilkår for medlemsskab af den Atlanterhavspagt, som allerede var langt fremme i sin tilblivelsesproces. Belgien, Holland, Frankrig, Storbritannien, Canada og USA var allerede dybt inde i forhandlinger om pagtens udformning og bestemmelser, men Norge havde allerede bedt om at blive lukket ind i denne kreds af stiftende lande, medens det virkede, som om Danmark haltede efter og ikke kunne bestemme sig.
På mødet i Det udenrigspolitiske Nævn den 23. februar var det kun Det radikale Venstres repræsentant, Jørgen Jørgensen, der åbent gik imod dansk deltagelse i Atlantpagten og fastholdt den neutrale linje. Socialdemokraterne var kede af, at det skandinaviske forbund ikke var lykkedes, men indså nødvendigheden af nu at slutte sig til Atlantpagten. Men først måtte der foretages grundige undersøgelser af pagtens indhold og bestemmelser. Hvis ikke pagtens medlemmer automatisk og hurtigt kom Danmark til undsætning i tilfælde af et sovjetisk angreb mod Danmark, var det for socialdemokraterne tvivlsomt, om Danmark burde slutte sig til pagten. Og hvordan ville Sovjetunionen reagere på dansk medlemsskab af Atlantpagten? Ville Danmark i en overskuelig fremtid kunne regne med at få de våben og den udrustning, som det danske forsvar desperat manglede?
Venstre og De Konservatives repræsentanter i nævnet havde ikke samme forbehold som socialdemokraterne i deres indstilling til at fremskynde processen med at blive optaget i kredsen af stiftende medlemmer af Atlantpagten. Udenrigsministeren burde straks rejse med fly til Washington for at sætte fart i disse bestræbelser, mente de. Man skulle nødigt få opfattelsen af, at Danmark skulle "slæbes ind i Atlantpagten" - sagde den konservative Ole Bjørn Kraft på mødet.
Formanden for Det udenrigspolitiske Nævn, socialdemokraten Julius Bomholt, gav på mødet udtryk for sin og de socialdemokratiske lederes dybe skuffelse over det skandinaviske forsvarsprojekts sammenbrud og indirekte også deres lunkne indstilling til dansk deltagelse i det forestående atlantiske forsvarssamarbejde: - Det, der var sket, var den mest tragiske begivenhed i den tid, han havde været knyttet til Rigsdagen.
Hele referatet af mødet den 23. februar 1949 i Det udenrigspolitiske Nævn kan læses her.
På mødet i Det udenrigspolitiske Nævn den 23. februar var det kun Det radikale Venstres repræsentant, Jørgen Jørgensen, der åbent gik imod dansk deltagelse i Atlantpagten og fastholdt den neutrale linje. Socialdemokraterne var kede af, at det skandinaviske forbund ikke var lykkedes, men indså nødvendigheden af nu at slutte sig til Atlantpagten. Men først måtte der foretages grundige undersøgelser af pagtens indhold og bestemmelser. Hvis ikke pagtens medlemmer automatisk og hurtigt kom Danmark til undsætning i tilfælde af et sovjetisk angreb mod Danmark, var det for socialdemokraterne tvivlsomt, om Danmark burde slutte sig til pagten. Og hvordan ville Sovjetunionen reagere på dansk medlemsskab af Atlantpagten? Ville Danmark i en overskuelig fremtid kunne regne med at få de våben og den udrustning, som det danske forsvar desperat manglede?
Venstre og De Konservatives repræsentanter i nævnet havde ikke samme forbehold som socialdemokraterne i deres indstilling til at fremskynde processen med at blive optaget i kredsen af stiftende medlemmer af Atlantpagten. Udenrigsministeren burde straks rejse med fly til Washington for at sætte fart i disse bestræbelser, mente de. Man skulle nødigt få opfattelsen af, at Danmark skulle "slæbes ind i Atlantpagten" - sagde den konservative Ole Bjørn Kraft på mødet.
Formanden for Det udenrigspolitiske Nævn, socialdemokraten Julius Bomholt, gav på mødet udtryk for sin og de socialdemokratiske lederes dybe skuffelse over det skandinaviske forsvarsprojekts sammenbrud og indirekte også deres lunkne indstilling til dansk deltagelse i det forestående atlantiske forsvarssamarbejde: - Det, der var sket, var den mest tragiske begivenhed i den tid, han havde været knyttet til Rigsdagen.
Hele referatet af mødet den 23. februar 1949 i Det udenrigspolitiske Nævn kan læses her.
kl.
12.31
