lørdag den 27. december 2008

Den store danske Encyklopædi og Povl Bang-Jensen

Gyldendals leksikon med den ambitiøse titel: Den Store Danske Encyklopædi udkom i 1995 under stor offentlig bevågenhed og heftig markedsføring. Der er nu hengået hele tretten år siden værkets tilblivelse, og værkets redaktion har da også gjort sig den fortjenstfulde anstrengelse at udsende to supplementsbind - et i 2002 og et yderligere i 2006. Således skulle ny viden løbende kunne integreres i værket, ligesom eventuelle rettelser indføjes.
En netudgave af encyklopædien - www.gyldendalsleksikon.dk - giver redaktionen mulighed for løbende at opdatere værket. Alt skulle således være i sin skønneste orden, og redaktionen på Gyldendal burde med rette kunne sole sig i bevidstheden om at have udrettet den bedrift, som det er at have udgivet, hvad forlaget selv kalder "Hele Danmarks nationalleksikon".
Desværre er der her tretten år efter værkets udgivelse stadig en højst beklagelig fejlagtig og vildledende artikel i encyklopædien om den danske diplomat, Povl Bang-Jensen, og hans rolle i den såkaldte påskekrise i 1948.
I Den store danske Encyklopædis artikel om Povl Bang-Jensen hedder det nemlig om Povl Bang-Jensens medvirken i påskekrisen 1948:

[cit.] "Han forblev i udenrigstjenesten indtil 1948, da han måtte tage sin afsked efter at have viderebragt amerikanske misinformationer om formodede sovjetiske planer om invasion i de nordiske lande." [cit. slut]

Det er forlængst påvist, at amerikanerne hverken havde informationer om formodede sovjetiske angrebsplaner mod Danmark eller andre nordiske lande, eller at amerikanerne havde forsøgt at anspore Bang-Jensen til at sprede falske informationer. Bang-Jensens amerikanske kilder havde - som det fremgår af arkiverne - ingen oplysninger eller antydninger om en mulig forestående sovjetisk/kommunistisk aggression mod dansk territorium. Derfor er det i strid med kendsgerningerne, når encyklopædien siger, at Bang-Jensen viderebragte amerikanske misinformationer, da han i marts 1948 var hjemme i Danmark for at forelægge den trusselsbeskrivelse for regeringen, som han selv og marineattaché Kjølsen havde udarbejdet. Det, som Bang-Jensen advarede regeringen imod, var i en spændt international situation som den daværende at lade dansk territorium fortsat henligge uden synligt militært beredskab for ikke at friste til en eventuel sovjetisk aggression mod dele af dansk territorium, uden at der blev gjort synlig væbnet dansk modstand som det skete den 9. april. Kun en demonstrativ og væbnet dansk forsvarskamp ville kunne bevæge amerikanerne til at komme Danmark til undsætning, hvis det værste skulle indtræffe og russerne kom. Det måtte ikke komme til en ny 9. april.
Den store danske Encyklopædi har ikke benyttet sig af chancen for at rette denne fejl i supplementsbindene eller i netudgaven. Dette på trods af, at fejlen i artiklen flere gange forlængst er blevet offentligt påvist og påklaget af fagkyndige historikere i indlæg i dagblade.
Således i en artikel af Bent Jensen i Berl. T. 16.8.2001, 1. sek. side 10:
...»Povl Bang Jensen« - efternavnet bør skrives rigtigt, Bang-Jensen, med bindestreg. Det er ikke rigtigt, som artiklen hævder, at Bang-Jensen viderebragte amerikanske misinformationer om formodede sovjetiske planer om invasion i de nordiske lande. Både Bo Lidegaard (I kongens navn), undertegnede (Bjørnen og haren) og Peer H. Hansen og Jakob Sørensen (Påskekrisen 1948 ) har dokumenteret, at det ikke forholder sig sådan. Det er en gammel krikke, som for længst er aflivet, der her trækkes frem i encyklopædien."...
Og i en kronik i Berl. T. 02.08.2001 af Peer Henrik Hansen, 1. sek. side 12:
"Gert Petersens blinde øje":
..."I den aktuelle bog »Med frygten som drivkraft« berører Gert Petersen en for mange ukendt episode i nyere dansk historie, den såkaldte Påskekrise i 1948. Episoden tildeles ganske vist ikke megen plads i bogen, men bruges ikke desto mindre til at vise, hvordan de løgnagtige høge i Washington ikke bare førte de amerikanske, men også de danske politikere bag lyset ved at skabe en falsk trussel om en umiddelbart forestående krig. Gert Petersen er ikke i tvivl. Det var USA og den danske ambassaderåd Povl Bang-Jensen i Washington, som i skøn forening forårsagede Påskekrisen, da den danske regering i påskedagene 1948 beordrede militær og politi i et højere beredskab. Bang-Jensen fik dog god hjælp af den danske marineattaché Fritz Hammer Kjølsen, og begge havde de ifølge Gert Petersen modtaget informationer af amerikanerne, informationer som kunne tolkes som advarsler. Men det var ikke Bang-Jensens og marineattaché (og ikke militærattaché, som Gert Petersen fejlagtigt skriver) Kjølsens »alarmerende budskab fra Washington, der dannede baggrund for den såkaldte Påskekrise«. Gert Petersens forklaring er så forkert, som den kan være, og faktisk er det 12 år siden, Gert Petersens forklaring blev modbevist. Udover at hans hovedtese om Påskekrisen 1948 ikke holder vand, er også detaljer behæftet med så mange fejl og fejltolkninger, at man må drage Gert Petersens grundighed i tvivl. Et par af Gert Petersens ukorrekte gengivelser af de faktiske omstændigheder og begivenheder i påsken 1948 bør ikke stå uimodsagte. Amerikanske embedsmænd gav således ingen »indtrængende advarsler om den truende situation, Danmark befandt sig i«. ...

På netsiden http://www.danmarkidenkoldekrig.dk/ er der i emnerubrikken: Påskekrisen 1948 fyldig dokumentation af Bang-Jensens rolle i påskekrisen 1948, herunder af hans trusselsbeskrivelse: " Hemmelig Analyse", og af hans samtaler med amerikanske og danske embedsmænd før og under hans ophold i København i påsken 1948. Der er intet i dette, der kan underbygge den falske tese om, at Bang-Jensen "viderebragte amerikanske misinformationer".

tirsdag den 9. december 2008

I krigens skygge - Påskekrisen 1948 og Povl Bang-Jensen

DR 2 leverer massevis af gode og fagligt underbyggede historiske dokumentarprogrammer om 2. verdenskrig, Danmarks besættelse og den kolde krig i og uden for Danmarks grænser. Således også den netop (30.11./ 7. dec. 2008) udsendte dokumentar "I krigens skygge - Den amerikanske forbindelse, der bygger på Peer Henrik Hansens forskning - offentliggjort for nylig i bogen: Da Yankee´erne kom til Danmark - om det uofficielle samarbejde mellem ledende danske personligheder og amerikansk efterretningstjeneste ved krigens ophør og i årene efter befrielsen. Rigtig spændende og godt lavet tv. Udsendelsen var garneret med samtaler med fagkyndige historikere, professor Knud J.V. Jespersen og ph.d. Peer Henrik Hansen selv. De dokumentariske filmsekvenser, der var ledsaget af velvalgte, korte tekster af udsendelsens tilrettelægger og indrammet af de fagkyndige forklaringer, skabte indtrykket af solid historieformidling baseret på fakta og faglighed.

Der var dog desværre en enkelt sekvens i forbindelse med skildringen af påskekrisen 1948, som gav forkert og vildledende oplysning, nemlig på det sted, hvor den ledsagende kommentar siger følgende om optakten til påskekrisen 1948 garneret med et foto af ambassaderåd i Washington, Povl Bang-Jensen:


... ambassadør Kauffmanns nære medarbejder, Povl Bang-Jensen, er i Danmark med en rystende besked: "I USA tror man, at Sovjet vil invadere Danmark, ligesom det er sket i Tjekkoslovakiet kort tid inden"...

Denne forkerte påstand har verseret i årtier, inden arkiverne blev tilgængelige, og har skabt en tilsyneladende uudryddelig myte om at Bang-Jensen som en slags uofficiel agent for amerikansk efterretningstjeneste og udenrigsledelse blev sendt til København i marts 1948 med en til lejligheden opdigtet advarsel om et forestående sovjetisk kup i Danmark i den hensigt
at skræmme den danske regering til at søge ind i en amerikansk ledet vestblok. Efter at arkiverne er blevet åbnet på klem, har både Bo Lidegaard i bogen: I Kongens Navn, ss. 448-460 - og Bent Jensen i bogen Bjørnen og Haren, ss. 287-293 - og Peer Henrik Hansen og Jakob Sørensen i deres bog om påskekrisen 1948 påvist, at påstanden er grundløs. Amerikanerne troede bestemt ikke, at Sovjet ville invadere Danmark. Bang-Jensen var ganske rigtigt i Danmark, men med den besked, som han selv- opmuntret og inspireret af marineattaché Kjølsen - havde konciperet, at hvis det skulle ske, at russerne søgte at bemægtige sig dansk territorium, var det afgørende nødvendigt og en betingelse for amerikansk militær bistand til Danmark, at Danmark værgede for sig med alle militære midler og dermed signalerede vilje til at kæmpe for sin frihed - altså ikke som den 9. april og under besættelsen. Det var frygten for en gentagelse af den 9. april, der drev Bang-Jensen, marineattaché Kjølsen og Kauffmann. Amerikanerne kunne nemlig slet ikke se, at der skulle eksistere en overhængende, endsige påviselig sovjetisk trussel imod Danmark. Hverken kontorchefen i State Departments European Office eller den amerikanske flådes E-chef, admiral Inglis, som henholdsvis Bang-Jensen og marineattaché Kjølsen opsøgte, kunne se nogen direkte og overhængende fare true Danmark: "Italy is next"! - Men de kunne da på given foranledning kun opmuntre til danske militære forsvarsforanstaltninger som synligt signal om dansk vilje til at forsvare landet mod aggressorer. En forudsætning for amerikansk undsætning, hvis det uhyggelige skulle ske.
Specielt understregede Bang-Jensen under sit ophold i København nødvendigheden af at højne det militære beredskab på en måde, der signalerede til en mulig sovjetisk aggressor, at der ville blive gjort aktiv og synlig modstand. Bang-Jensen anede en fare for, at russerne ved et kup uden varsel og i al ubemærkethed bemægtigede sig en dansk ø, f. eks. Anholt, uden at danske styrker nåede at gøre synlig modstand og dermed vække verdensoffentlighedens og amerikanernes opmærksomhed mod dette overgreb.
Dette var hans ærinde, da han landede i Kastrup den 15. marts 1948. Men da havde regeringen uden viden om Bang-Jensens forehavende af egen drift allerede taget sine egne forholdsregler og hævet beredskabet, på grundlag af hele situationen og en blanding af oplysninger og løse rygter, som ambassaden i Prag og den norske statsminister havde givet fortroligt om et muligt forestående sovjetisk pres mod Norge - og Danmark.


Konklusion: Det er ikke historisk korrekt at tilskrive Bang-Jensen eller amerikanerne skylden eller æren for optrapningen af påskekrisen 1948. Amerikanerne troede ikke, at Sovjet ville invadere Danmark, og det søgte Bang-Jensen heller ikke at foregive. Så meget er rigtigt, at Bang-Jensen med sin mission i Danmark op til påsken 1948 ønskede at overbevise politikerne om, at Danmark burde markere sin militære forsvarsvilje synligt for omverden og søge sin sikkerhed i en vestlig alliance. Bang-Jensen var med sine "beskeder" og budskaber stærkt medvirkende til at befri de danske politikere for deres neutralitets-illusioner og åbne deres øjne for den atlantiske nødvendighed.
Læsetip:
Bo Lidegaard om Påskekrisen 1948 og Bang-Jensens medvirken, se : Bo Lidegaard:
I kongens navn ss. 448-460
Bent Jensen om Bang-Jensen og påskekrisen 1948 i: Bjørnen og Haren, ss. 287-293
Peer Henrik Hansen og Jakob Sørensen: Påskekrisen 1948. Dansk dobbeltspil på randen af den kolde krig.
På netsiden http://www.danmarkidenkoldekrig.dk/ er der fyldig dokumentation af Bang-Jensens mission i påsken 1948; se under: Emner: Påskekrisen 1948. Her kan man også studere det skriftlige oplæg - den såkaldt "Hemmelige Analyse" - som var grundlaget for hans budskab til de danske politikere, han talte med under sit besøg i København.

fredag den 5. december 2008

Ny vellykket bog om Danmark i den kolde krig

Boganmeldelse :
Ole Retsbo: Danmark i den kolde krig. – De afgørende beslutninger
dr.dk/netbutik. 184 sider. 299 kr. Udkom oktober 2008.


Danmark var en lunken og forbeholden NATO-allieret
Den kolde krig er som bekendt fortid og gudskelov for det. Men selve historien om Danmarks stilling i den kolde krig er kun beskrevet i hovedtræk, fordi der stadig hersker helt absurde begrænsninger i adgangen til de danske kildematerialer. Blot som et eksempel herpå kan nævnes de officielle papirer om forhandlingerne i 1949 mellem den danske militærattaché i Washington og amerikanerne om bevæbning af det danske forsvar, som man her 60 år senere utroligt nok stadig skal søge om særlig tilladelse til at se under henvisning til allehånde forældede betragtninger og hensyn. - Mens vi tålmodigt venter på, at myndighederne skal vågne op til virkeligheden anno 2008 og løsner båndene om arkiverne, kan man glæde sig over, at DR 2-journalist og faghistoriker Ole Retsbo i en helt ny bog på fornemste populærvidenskabelige vis kort og letforståeligt fortæller historien om nogle afgørende beslutninger i dansk sikkerhedspolitik efter befrielsen:

- det mislykkede forsøg på at skabe et skandinavisk forsvarsforbund i 1948, som nærmest tvang Danmark ind i Atlantpagten i 1949;
- den danske regerings afvisning i 1953 af det amerikanske tilbud om stationering af amerikanske fly på flyvestationerne i Tirstrup og Vandel;
- den ømtålelige sag med de amerikanske atomvåben i Grønland, som ikke faldt i tråd med den danske regerings afvisning af atomvåben på dansk jord i fredstid;
- NATO´s dobbeltbeslutning fra 1979, som socialdemokraterne saboterede, efter at de var kommet i opposition i 1982,
- og hele balladen med fodnoterne, der fortsatte frem til 1988, da den såkaldte anløbssag udløste valget, der førte de radikale ind i den borgerlige regering og skabte ro om Danmarks stilling i NATO.
Bogens enkelte afsnit krydres med kommentarer og synspunkter fra tre tidligere danske udenrigsministre – Uffe Ellemann-Jensen, Niels Helveg Petersen og Mogens Lykketoft
Bogen, der er både spændende og velskrevet, er ovenikøbet forsynet med massevis af relevante fotos af personer og begivenheder. Den egner sig fortrinligt som en hurtig og overskuelig indføring i en vigtig epoke i Danmarks nyeste historie.