lørdag den 26. november 2016

Fidel Castro - diktator og folkeforfører

Cubas revolutionsfører Fidel Castro er død. Manden, der ledede den cubanske revolution i 1958 og fængslede og henrettede alle sine politiske modstandere og anderledes tænkende, og blev hyldet af en vildført vestlig opinion, der romantiserede de cubanske revolutionære ledere, Fidel og ikke mindst Che Guevara, men som ikke havde øje for den stenalderagtige kommandoøkonomi og den primitive kasernesocialisme, der var Castro-styrets bud på en bedre og retfærdig samfundsmodel.

Ligesom i Sovjetunionen degraderede socialismen sig ned i en perverteret fattigdoms-stat med faldende produktivitet, ligegyldighed, plattenslageri og tuskhandel.

Det er kvalmende at læse danske og vestlige mediers delvis med hyldest forsynede nekrologer over diktatoren, som for øvrigt gjorde sig særlig fortjent ved under Cubakrisens mest tilspidsede døgn at bede russerne om at rette et atomart forkøbsslag imod USA for dermed at forhindre en amerikansk invasion af Cuba. Hvad russerne selvfølgelig ikke ville høre tale om.
Hellere starte en atomkrig og lade verden gå halvvejs under end blot at lade amerikanerne komme og fjerne de sovjetiske missiler på Cuba.
Manden var i sine egne øjne en helt og martyr, og ja, en martyr, der var indstillet på at udslette sit eget folk plus millioner andre, blot for at gå ned med flaget vajende højt.
Cuba er blevet en diktator fattigere, hvorfor man kun kan have forventninger om en bedre fremtid for cubanerne.