tirsdag den 25. marts 2014

Ekstrabladet og fodnoterne

I sin anmeldelse af Bent Jensens værk om den kolde krig  (Jyllands-Posten den 25. februar)  fremhæver Sven Ove Gade med rette værkets grundige dokumentation  af Socialdemokratiets sikkerhedspolitiske sideskifte, der førte til den ulyksalige fodnoteperiode.
Med i billedet hører Ekstrabladets massive kampagne i november-december 1979 rettet imod raketmoderniseringen eller ”atomvanviddet”, som bladet så utvetydigt udtrykte det. Forholdet er belyst i Bent Jensens bog.

Bladets tradition?
Ekstrabladets kampagne var en landsdækkende underskriftsindsamling ledsaget af en lang række skriverier af bladets journalister, anført af Bent Falbert, om de ødelæggelser, som atomvanviddet og NATO-generalernes krigsplaner ville bringe ind over Danmark. Det lykkedes tilsyneladende Ekstrabladet i forening med en tilsvarende kampagne i dagbladet Information anført af Jørgen Dragsdahl at påvirke den politiske beslutningsproces i den af bladet ønskede retning.  I hvert fald ville daværende statsminister Anker Jørgensen pludselig ikke længere være med til at anbefale den såkaldte dobbeltbeslutning på NATO-rådsmødet den 12. december 1979, men sendte udenrigsminister Kjeld Olesen til mødet med besked om at anbefale at udsætte beslutningen et halvt år for at give russerne lejlighed til at vise vilje til forhandling om raketterne.  Det blev selvfølgelig afvist af de andre NATO-lande.
Chefredaktøren for Ekstrabladet var jo dengang Sven Ove Gade, og det rejser uvilkårligt spørgsmålet, om Gade dengang virkelig var imod raketmoderniseringen ligesom Anker Jørgensen, eller om han blot fulgte bladets traditionelle antimililtaristiske linie, der var i samklang med en bred folkelig modstand imod raketmoderniseringen, næret mere af følelser end af fornuft. Set i lyset af Gades politiske standpunkt og forfatterskab af meget læseværdige biografier om modstandslederne Frode Jakobsen og Toldstrup vil man helst tro det sidste.

Svar:

Underskriftindsamlingen i 1979 hører ikke til Ekstra Bladets stolte stunder. Ansvaret er mit. Som Jacob Hornemann antyder, var den en udløber af bladets mangeårige linje. Kampagnen fik dog ikke synderlige virkninger.
Når Hornemann nævner Frode Jakobsen, kan der måske være grund til at minde om, at han i begyndelsen af 1980’erne i flere kronikker vendte sig mod dobbeltbeslutningen, ja ligefrem gik ind for tanken om at erklære Norden atomvåbenfri. Så langt gik Ekstra Bladet aldrig. I bagklogskabens lys forsømte dog både Nato-tilhængeren Frode Jakobsen og Nato-tilhængeren Sven Ove Gade at tænke sig om. Men hvad med Schlüter-regeringen, som ved ikke at udskrive valg reelt støttede fodnotepolitikken?
Sven Ove Gade
Jyllands-Posten 27. marts 2014