Povl Bang-Jensen og påskekrisen 1948 II
Én gang fremsatte, urigtige påstande har det med at hænge ved, lige meget hvor mange gange de bliver korrigeret.
I en i øvrigt glimrende oversigtsartikel om påskekrisen 1948 (JP 23.3.08: Kommunisterne kommer!) af Lars Ringholm genfremsættes den forlængst tilbageviste og forkerte opfattelse, at ambassaderåd i Washington Povl Bang-Jensen i marts 1948 fløj hjem til København for at "overbringe en rapport til den danske regering, der citerede amerikanske efterretningskilders bekymring for, at både Danmark og Norge stod over for en russisk invasion eller et russisk-støttet, kommunistisk kup."
Rapporten, der tales om, er Bang-Jensens såkaldte "Hemmelige Analyse". Bang-Jensen ønskede med sin "analyse" at vise, at der var en objektiv risiko for, at Danmark med sin udsatte geografiske position og sin ringe militære kapacitet kunne blive udsat for et sovjetisk kup, hvis man ikke fra dansk side klart og utvetydigt annoncerede sin vilje til at forsvare sig militært mod en eventuel sovjetisk aggression.
I Bang-Jensens analyse er det dog ikke som anført i artiklen amerikanske eller andre efterretningskilders bekymringer, der fremføres, men Bang-Jensens egne bekymringer, der alene bygger på spekulationer, hypoteser og gætterier, hvad han heller ikke søger at skjule.
Intet tyder på en forbindelse mellem Bang-Jensens analyse og amerikanske efterretningskilder.
Bang-Jensens kontakter i State Department nærede i øvrigt ikke nogen særlig bekymring for Danmarks skæbne. Heller ikke den amerikanske flådes efterretningschef, som marineattaché Kjølsen opsøgte, var bekymret.
Derimod gjorde amerikanerne det klart for Bang-Jensen, at graden af en eventuel amerikansk hjælp til Danmark i tilfælde af et sovjetisk angreb ville afhænge af den militære indsats, Danmark selv ydede. Det var dette budskab, Bang-Jensen bragte med sig til Danmark.
Bang-Jensen var ikke sendt i byen af hverken den ene eller anden amerikanske myndighed. Han var alene drevet af sin egen velbegrundede og forståelige frygt for, at politikerne i Danmark ville lade en ny 9. april passere. Man tilgiver ham derfor også, at han under sit hjemmebesøg to gange fandt det opportunt at tilskrive amerikanerne opfattelser, som blot var hans egne: at amerikanerne var utilfredse med, at Danmark tøvede med at slutte sig til Vestblokken, og at amerikanerne skulle bruge danske flyvepladser som base for angreb imod Sovjet.
På http://www.danmarkidenkoldekrig.dk/ er der en emnerubrik netop om påskekrisen 1948 med fyldig dokumentation af Bang-Jensens hemmelige analyse og nogle af de samtaler, han førte under krisen.
.
I en i øvrigt glimrende oversigtsartikel om påskekrisen 1948 (JP 23.3.08: Kommunisterne kommer!) af Lars Ringholm genfremsættes den forlængst tilbageviste og forkerte opfattelse, at ambassaderåd i Washington Povl Bang-Jensen i marts 1948 fløj hjem til København for at "overbringe en rapport til den danske regering, der citerede amerikanske efterretningskilders bekymring for, at både Danmark og Norge stod over for en russisk invasion eller et russisk-støttet, kommunistisk kup."
Rapporten, der tales om, er Bang-Jensens såkaldte "Hemmelige Analyse". Bang-Jensen ønskede med sin "analyse" at vise, at der var en objektiv risiko for, at Danmark med sin udsatte geografiske position og sin ringe militære kapacitet kunne blive udsat for et sovjetisk kup, hvis man ikke fra dansk side klart og utvetydigt annoncerede sin vilje til at forsvare sig militært mod en eventuel sovjetisk aggression.
I Bang-Jensens analyse er det dog ikke som anført i artiklen amerikanske eller andre efterretningskilders bekymringer, der fremføres, men Bang-Jensens egne bekymringer, der alene bygger på spekulationer, hypoteser og gætterier, hvad han heller ikke søger at skjule.
Intet tyder på en forbindelse mellem Bang-Jensens analyse og amerikanske efterretningskilder.
Bang-Jensens kontakter i State Department nærede i øvrigt ikke nogen særlig bekymring for Danmarks skæbne. Heller ikke den amerikanske flådes efterretningschef, som marineattaché Kjølsen opsøgte, var bekymret.
Derimod gjorde amerikanerne det klart for Bang-Jensen, at graden af en eventuel amerikansk hjælp til Danmark i tilfælde af et sovjetisk angreb ville afhænge af den militære indsats, Danmark selv ydede. Det var dette budskab, Bang-Jensen bragte med sig til Danmark.
Bang-Jensen var ikke sendt i byen af hverken den ene eller anden amerikanske myndighed. Han var alene drevet af sin egen velbegrundede og forståelige frygt for, at politikerne i Danmark ville lade en ny 9. april passere. Man tilgiver ham derfor også, at han under sit hjemmebesøg to gange fandt det opportunt at tilskrive amerikanerne opfattelser, som blot var hans egne: at amerikanerne var utilfredse med, at Danmark tøvede med at slutte sig til Vestblokken, og at amerikanerne skulle bruge danske flyvepladser som base for angreb imod Sovjet.
På http://www.danmarkidenkoldekrig.dk/ er der en emnerubrik netop om påskekrisen 1948 med fyldig dokumentation af Bang-Jensens hemmelige analyse og nogle af de samtaler, han førte under krisen.
.
kl.
12.35
<< Start