Castro ville have russerne til at bruge atomvåben mod amerikanerne under Cubakrisen
Fidel Castro nærmer sig et utroligt 50-års jubilæum som Cubas leder i 2009, men har nu erkendt, at han i en alder af 81 år og sygdomsramt ikke kan fortsætte sit aktive politiske virke.
Castro er den sidste af de politiske ledere fra den kolde krigs tid, der slipper den politiske styrepind. Hans historiske eftermæle vil utvivlsomt blive præget af det skær, som de kommende års cubanske styreform og udvikling - fredelig og positiv, eller voldelig og negativ - vil kaste over hans politiske gerning. Historien skrives af sejrherrerne, og Castros historie vil blive skrevet i lyset af den politiske udvikling, som Cuba vil gennemgå de kommende år.
Castro var en revolutionær, der var villig til at ofre alt og alle, hvis hans styre skulle blive angrebet og væltet. Det viste sig under Cubakrisen i 1962, hvor russerne havde opstillet atomraketter på Cuba som en dødelig strategisk trussel mod det nordamerikanske kontinent, der skulle opveje de sovjetiske strategiske atomraketters underlegne egenskaber i forhold til amerikanernes - og afskrække amerikanerne fra et fornyet forsøg på at vælte Castros regime på Cuba efter det mislykkede forsøg i Svinebugten i april 1961. Som bekendt lykkedes det Kennedy med behændigt, hemmeligt diplomati at presse og overtale Khrustjov til at trække de sovjetiske raketter ud af Cuba - til Castros store og utilslørede misfornøjelse.
Castro opfordrede forinden Khrustjov den 27. oktober 1962, da krisen var på sit højeste, til at anvende atomvåben mod amerikanerne, hvis de skulle finde på at invadere Cuba. Khrustjov svarede fornuftigvis med en afvisning og opfordrede Castro til at bevare fatningen og slå koldt vand i blodet og holde fingeren fra aftrækkeren. Men episoden viser, at Castro var villig til at betale den højeste pris for sit eget land, men også for resten af verden, hvis hans styre skulle blive truet af en amerikansk invasion. Castros opfordring til at anvende atomvåben kan læses på siden: http://www.danmarkidenkoldekrig.dk/ - se under Emner: Cubakrisen.
Castro er den sidste af de politiske ledere fra den kolde krigs tid, der slipper den politiske styrepind. Hans historiske eftermæle vil utvivlsomt blive præget af det skær, som de kommende års cubanske styreform og udvikling - fredelig og positiv, eller voldelig og negativ - vil kaste over hans politiske gerning. Historien skrives af sejrherrerne, og Castros historie vil blive skrevet i lyset af den politiske udvikling, som Cuba vil gennemgå de kommende år.
Castro var en revolutionær, der var villig til at ofre alt og alle, hvis hans styre skulle blive angrebet og væltet. Det viste sig under Cubakrisen i 1962, hvor russerne havde opstillet atomraketter på Cuba som en dødelig strategisk trussel mod det nordamerikanske kontinent, der skulle opveje de sovjetiske strategiske atomraketters underlegne egenskaber i forhold til amerikanernes - og afskrække amerikanerne fra et fornyet forsøg på at vælte Castros regime på Cuba efter det mislykkede forsøg i Svinebugten i april 1961. Som bekendt lykkedes det Kennedy med behændigt, hemmeligt diplomati at presse og overtale Khrustjov til at trække de sovjetiske raketter ud af Cuba - til Castros store og utilslørede misfornøjelse.
Castro opfordrede forinden Khrustjov den 27. oktober 1962, da krisen var på sit højeste, til at anvende atomvåben mod amerikanerne, hvis de skulle finde på at invadere Cuba. Khrustjov svarede fornuftigvis med en afvisning og opfordrede Castro til at bevare fatningen og slå koldt vand i blodet og holde fingeren fra aftrækkeren. Men episoden viser, at Castro var villig til at betale den højeste pris for sit eget land, men også for resten af verden, hvis hans styre skulle blive truet af en amerikansk invasion. Castros opfordring til at anvende atomvåben kan læses på siden: http://www.danmarkidenkoldekrig.dk/ - se under Emner: Cubakrisen.
kl.
13.30
<< Start