mandag den 18. oktober 2010

Ole Sohns beklagelse

Den 18. oktober 2010 blev presset på Ole Sohn for at forklare sig over for anklagerne i medierne så stort, at han følte sig tvunget til at fremsætte en beklagelse af sin fortid som ledende DKP´er. Således har han langt om længe leveret den krævede indrømmelse. Selve ordlyden af Sohns beklagelse følger nedenfor. Det bemærkes dog efter læsningen, at Ole Sohn oveni sin afstandtagen til DKP ikke forsøger at forklare og begrunde, hvorfor han, der var intelligent og vidende, rent faktisk gik med i foretagendet som aktivist og leder. Ole Sohns udtalelse følger her:

(cit) Det DKP stod for – og dermed også det, jeg stod for – var forkert. Det var en anti-demokratisk ideologi, der på en uskøn måde var forbundet med ikke mindst de østeuropæiske diktaturer. Så selvfølgelig var det en klar fejl at gå med i DKP.
- Mit opgør med kommunismen har været mere end en hurtig undskyldning. Jeg har taget et opgør i artikler, bøger, film og interviews. Det har været min måde at gøre det på. Men det her skal ikke være en strid om ord: Jeg har i 20 år været en del af SF og står politisk hvor SF står, og jeg kan garantere at jeg - takket være fortidens fejl - er fuldstændig vaccineret mod anti-demokratiske tendenser.
- Så det siger sig selv, at jeg tager dyb afstand fra regimerne og de grove krænkelser mennesker led under dengang. Hvis man spørger mig, om jeg fortryder og ærgrer mig over det, så er svaret selvfølgelig ja. Alene det, at DKP og andre kommunistpartier modtog penge fra Moskva, diskvalificerede DKP.
- Jeg har brugt 20 år på at lægge afstand til DKP og de forfærdelige ting der foregik i Østblokken og andre steder. Og derfor valgte jeg i 1991 det parti, der burde have været mit fra starten – nemlig SF.
- Hvorfor understreger jeg dette nu? Jeg har brugt 20 år på at redegøre for de forbrydelser der har fundet sted. Jeg har mødt danskerne i forsamlingshusene med mine foredrag og med mine bøger og film. Enhver kan låne mine bøger på biblioteket, læse de utallige interviews eller overvære et af mine mange foredrag om den menneskelige pris for Sovjet-kommunismens eksperiment. Mit medlemskab af DKP var naivt, for kommunismen ville aldrig kunne være katalysator for frihed, lighed og fællesskab i respekt for individet og med et demokrati som grundpille.
(cit. slut) - Teksten er udsendt på SF´s hjemmeside: www.sf.dk

Etiketter: