Kongen besluttede at indstille kampen den 9. april

Da de danske ministre i morgengryet den 9. april 1940 blev vækket af deres nattesøvn, efter at den tyske gesandt Renthe-Fink henad kl. 4.30 havde givet udenrigsministeren meddelelse om den tyske besættelse og opfordret til ikke at gøre modstand, søgte statsminister Stauning, udenrigsminister Munch og forsvarsminister Alsing Andersen konference med kong Christian X på Amalienborg for sammen med monarken at rådslå om, hvad der kunne og burde stilles op over for den tyske invasion og kravet om ikke at gøre modstand. Lidt efter kl. 5 samledes efterhånden i kongens forværelse de tre ministre, chefen for Søværnet, admiral Rechnitzer og direktøren for Udenrigsministeriet, O.C. Mohr. Til stede var også kabinetssekretæren og kongens adjudant. Mens man ventede på kongen, gennemgik udenrigsministeren de tyske krav for de tilstedeværende. Kl. ca. 05.30 kom kongen. Omtrent på samme tid ankom hærchefen, general Prior. Først blev statsministeren kaldt ind til kongen og kronprins Frederik, der også var tilstede. Dernæst blev udenrigsministeren vist ind og gav besked om de tyske krav. Ca. 5.45 kom også forsvarsministeren, hærchefen og søværnschefen ind til kongen. Der fandt en meningsudveksling sted, hvor kongen spurgte, om man ikke burde fortsætte den kamp, der antagelig allerede var i gang, noget. Alle tre ministre og viceadmiral Rechnitzer tilrådede at indstille den ulige, udsigtsløse kamp og spare unødige tab af menneskeliv. Kongen spurgte, om der af hensyn til bedømmelsen i udlandet var ydet modstand nok, hvilket kun general Prior ikke mente. Han foreslog, at kongen sammen med regeringen kørte op til den nærmeste bataljon i Høvelte-lejren for at søge modstanden organiseret derfra. Kongen ville ikke forlade Amalienborg, og ingen andre udtalte sig om dette forslag. Kongen spurgte, om befolkningen ville kunne forstå det, hvis der ikke blev kæmpet, hvilket blev besvaret bekræftende af viceadmiral Rechnitzer. Omkring kl. 6 gav kongen tilslutning til, at al modstand skulle ophøre og direktør Mohr køre til den tyske gesandt. Afgørelsen var truffet. På grund af de afbrudte telefon- og telegraflinier gik der et par timer, før de sidste tropper ved Haderslev fik besked om at indstille skydningen. Den tyske gesandt fik meddelelsen henved kl. 6.30. Ordren fra krigsministeriet til de militære myndigheder lød: "Efter regeringens ordre må der ikke gøres modstand mod de tyske tropper." - Var det kongen, der afgjorde spørgsmålet ved at påtage sig den tunge beslutning, fordi statsministeren ikke selv ville, enten fordi han af vanemæssig respekt for monarken syntes, at spørgsmålet kun kunne afgøres af denne, eller måske lidt opportunistisk og politisk taktisk søgte at dække sig bag kongens autoritet, som kutymemæssigt var større end det politiske system egentlig tillod? Beslutningen om ikke at gøre modstand mod tyskerne var vel uomgængelig som situationen var, så Stauning har vel tænkt, at kongen ikke kunne forestille sig nogen anden udvej. Derfor fik kongen det afgørende ord.