100-årsdagen for Povl Bang-Jensens fødsel
I dag for 100 år siden - den 6. april 1909 - fødtes Povl Bang-Jensen, der blev forsidestof i dansk presse, da han som FN-medarbejder i FN´s særlige komité til undersøgelse af den ungarnske opstand og dens brutale nedkæmpelse i oktober og november 1956 kom i konflikt med sine chefer i FN om ansvaret for de ungarnske vidners udvælgelse og beskyttelsen af deres anonymitet. Bang-Jensen var vicesekretær for undersøgelseskomiteen, og da komiteen i maj 1957 var i Wien for at afhøre ungarnske vidner til den ungarnske opstand, opfattede Bang-Jensen det som en krænkelse af sit ansvarsområde, at hans umiddelbare foresatte, mr. Jordan, gav ordre til, at andre end Bang-Jensen kunne tage sig af vidneafhøringerne og dermed også vidnelisterne. Bang-Jensen påstod, at det var aftalen, at han alene skulle sørge for, at de vidner, der ønskede anonymitet, fik den ønskede vidnebeskyttelse. Hans chefer ville ikke godkende dette, men Bang-Jensen stod fast på sit standpunkt og anklagede endog sine kolleger og chefer for at sabotere undersøgelsen og bevidst manipulere rapporten. Da det i oktober 1957 gik op for FN-ledelsen, at Bang-Jensen havde listerne med navnene på vidnerne i sin besiddelse, fik han ordre til straks at aflevere dem til sikker opbevaring i FN-sekretariatet. Da han gentagne gange nægtede at adlyde denne ordre, blev han den 4. december 1957 bortvist fra FN, og hans sag med beskyldninger om sabotage af rapporten og hans påstand om personligt at have lovet vidnerne at beskytte deres anonymitet blev undersøgt af et udvalg nedsat af FN´s generalsekretær, Dag Hammerskiøld. Udvalget afviste Bang-Jensens forskellige anklager, og Bang-Jensen blev tilbudt en mindelig fratrædelsesordning, "an honorable disengagement", som hans venner alle rådede ham til at acceptere, idet de ikke så nogen mulighed for, at Bang-Jensen kunne vinde en retssag imod FN´s system. Bang-Jensen mente sig uretfærdigt behandlet og fortsatte sin uvejsomme og lidet udsigtsrige personlige kampagne imod verdensorganisationen.
Desværre forværredes Bang-Jensens mulighed for oprejsning af den stejle holdning, han indtog over for ethvert forsonende og kompromis-søgende initiativ, hans venner i USA og Danmark søgte at skabe for at gavne hans sag. Ikke alene Udenrigsministeriets udsendte repræsentant ved FN i New York, ambassadør Hessellund-Jensen, men også højt ansete amerikanske advokater med tilknytning til den danske ambassade forsøgte uden held at overtale Bang-Jensen til at gå ind på det af alle implicerede parter ønskede mindelige afskeds-arrangement.
Udenrigsministeriets direktør, Nils Svenningsen, var opmærksom på risikoen for, at den danske regering ville blive kritiseret i pressen og offentligheden for ikke at gøre nok for at hjælpe og støtte Bang-Jensen i den vanskelige situation, han delvis af egen skyld var bragt i . Særlig pinefuld var sagen for Danmarks ambassadør i USA siden 1939, Henrik Kauffmann, der under krigen havde haft Bang-Jensen som sin højt skattede og nærmeste medarbejder og alter ego.
Udgangen på sagen blev, at Bang-Jensen - da han på trods af vennernes, advokaternes opfordringer og gode viljer ikke ville gå ind på et mindeligt forlig - i juli 1958 blev afskediget fra FN.
Atomfysikeren Niels Bohr og hustru Margrethe, der levede i eksil i Washington i krigsårene som flygtninge fra Hitlers jødeforfølgelser, og som i disse år var i næsten daglig kontakt med Bang-Jensen, var stærkt berørte af Bang-Jensens vanskeligheder i FN. Bang-Jensens interesse for atomvåben-spørgsmålet havde desuden gjort indtryk på Bohr. Under de kritiske måneder i 1957 og1958, hvor Bang-Jensens sag verserede i FN, blev Bohr løbende orienteret af Udenrigsministeriet om alle nye forhold i sagen.
Lige meget hjalp det. Bang-Jensen blev - ikke alene af FN´s interne undersøgelseskomité- men endog også af Kauffmann - hans nærmeste og bedste ven - anset for at lide under en psykoseagtig besættelse af en forestilling om, at han - antikommunisten Bang-Jensen - var offer for et kommunistisk komplot i FN rettet imod hans bestræbelser for at bringe den fulde sandhed om Ungarns frihedskamp og dens brutale undertrykkelse til verdens kundskab.
Hele det tragiske forløb om Bang-Jensen i FN er i detaljer og med psykologisk fornemmelse for Bang-Jensens personlighed beskrevet af Bo Lidegaard i bogen: Den højeste pris. Povl Bang-Jensen og FN 1955-59.
Desværre forværredes Bang-Jensens mulighed for oprejsning af den stejle holdning, han indtog over for ethvert forsonende og kompromis-søgende initiativ, hans venner i USA og Danmark søgte at skabe for at gavne hans sag. Ikke alene Udenrigsministeriets udsendte repræsentant ved FN i New York, ambassadør Hessellund-Jensen, men også højt ansete amerikanske advokater med tilknytning til den danske ambassade forsøgte uden held at overtale Bang-Jensen til at gå ind på det af alle implicerede parter ønskede mindelige afskeds-arrangement.
Udenrigsministeriets direktør, Nils Svenningsen, var opmærksom på risikoen for, at den danske regering ville blive kritiseret i pressen og offentligheden for ikke at gøre nok for at hjælpe og støtte Bang-Jensen i den vanskelige situation, han delvis af egen skyld var bragt i . Særlig pinefuld var sagen for Danmarks ambassadør i USA siden 1939, Henrik Kauffmann, der under krigen havde haft Bang-Jensen som sin højt skattede og nærmeste medarbejder og alter ego.
Udgangen på sagen blev, at Bang-Jensen - da han på trods af vennernes, advokaternes opfordringer og gode viljer ikke ville gå ind på et mindeligt forlig - i juli 1958 blev afskediget fra FN.
Atomfysikeren Niels Bohr og hustru Margrethe, der levede i eksil i Washington i krigsårene som flygtninge fra Hitlers jødeforfølgelser, og som i disse år var i næsten daglig kontakt med Bang-Jensen, var stærkt berørte af Bang-Jensens vanskeligheder i FN. Bang-Jensens interesse for atomvåben-spørgsmålet havde desuden gjort indtryk på Bohr. Under de kritiske måneder i 1957 og1958, hvor Bang-Jensens sag verserede i FN, blev Bohr løbende orienteret af Udenrigsministeriet om alle nye forhold i sagen.
Lige meget hjalp det. Bang-Jensen blev - ikke alene af FN´s interne undersøgelseskomité- men endog også af Kauffmann - hans nærmeste og bedste ven - anset for at lide under en psykoseagtig besættelse af en forestilling om, at han - antikommunisten Bang-Jensen - var offer for et kommunistisk komplot i FN rettet imod hans bestræbelser for at bringe den fulde sandhed om Ungarns frihedskamp og dens brutale undertrykkelse til verdens kundskab.
Hele det tragiske forløb om Bang-Jensen i FN er i detaljer og med psykologisk fornemmelse for Bang-Jensens personlighed beskrevet af Bo Lidegaard i bogen: Den højeste pris. Povl Bang-Jensen og FN 1955-59.
<< Start