Udenrigspolitisk Nævns møde den 12. nov. 1948 om Skandinavisk forsvarsforbund og Atlantpagt

I efteråret 1948 begyndte forhandlinger mellem den danske, norske og svenske regering om dannelse af et skandinavisk forsvarsforbund. Samtidig holdtes uformelle drøftelser mellem briterne og amerikanerne om dannelse af en såkaldt Atlanterhavs-union, der som bekendt i april 1949 førte til indgåelse af Den nordatlantiske Traktat, i daglig tale benævnt Atlantpagten. I et møde i Det udenrigspolitiske Nævn den 12. november 1948 drøftede de ledende politikere fra de demokratiske partier Danmarks stilling til de 2 mulige forbund eller alliancer. Deltagerne i disse nævnsmøder havde -som det er tilfældet i dag - tavshedspligt om indhold, emner og udtalelser i møderne, med mindre andet var aftalt. Derfor er referaterne fra disse møder vigtige og troværdige kilder til de ledende danske politikeres opfattelser af den sikkerhedspolitiske situation, som den tegnede sig for dem på det givne tidspunkt.

Som det kan læses ud af referatet af mødet den 12. nov. 1948 var den danske socialdemokratiske regering med statsminister Hans Hedtoft og udenrigsminister Gustav Rasmussen i spidsen fortaler for dansk medlemsskab af et fritstående skandinavisk forsvarsforbund, som dog burde søge amerikansk våbenhjælp og en ensidig garanti for amerikansk militær hjælp i tilfælde af et sovjetrussisk angreb på Danmark. Regeringens synspunkt var, at man ville satse på det skandinaviske samarbejde, men også være åben for de muligheder, en atlantisk alliance ville kunne frembyde for Danmark. Gustav Rasmussen var direkte modstander af dansk medlemsskab af en amerikansk ledet alliance. Han frygtede, at det ville provokere russerne og og under en konflikt føre til en sovjetisk besættelse af Danmark og udryddelse af store dele af det danske folk. Også den radikale Jørgen Jørgensen var helhjertet modstander af dansk medlemsskab af en vestunion.

I delvis kontrast til de socialdemokratiske og radikale ledere fremlagde Venstre-mændene Knud Kristensen og Thorkil Kristensen den opfattelse, at det gjaldt om at sikre Danmark alle muligheder for at indtræde i en kommende atlantisk forsvarsalliance og undgå, at de skandinaviske forsvarsforhandlinger, som Venstre i øvrigt støttede, lukkede døren for Danmark ind til de atlantiske forhandlinger. Den konservative Ole Bjørn Kraft anbefalede på linje med Knud Kristensen, at Danmark valgte at deltage i en vestunion, også selv om det måtte ske på bekostning af en skandinavisk alliance.

Hele referatet af mødet i Det udenrigspolitiske Nævn den 12. november 1948 kan  læses her.