Var H. C. Hansen agent for CIA?
En yngre dansk historiker, ph.d. Peer Henrik Hansen fra Roskilde Universitet, har ransaget amerikanske arkiver og blandt meget andet fundet skriftligt vidnesbyrd om, at H.C. Hansen og andre fremtrædende danske - den under besættelsen aktive efterretningsmedarbejder i SOE i London, Svend Truelsen, og den ligeledes aktive modstandsmand, dr. med. professor Erik Husfeldt, og Ole Lippmann, der var chef for SOE´s danske afdeling under besættelsens sidste år - var registreret i amerikanske efterretningstjenester som agenter under dæknavne som "Big Horn","orange juice", "lemon juice" m.v. i årene umiddelbart før og efter 2. verdenskrigs afslutning.
Den nærmest misbilligende opmærksomhed over for H.C. Hansen og de andre involverede danske, som denne "sensation" har fundet udtryk for i pressen - og også i kommentarer fra politikere som SF´eren Holger K. Nielsen - er dog fejlanbragt og er et udtryk for den blandt journalister og politikere udbredte generelle mangel på historisk viden om og forståelse for vor umiddelbare fortid, for sandheden er jo den, at H.C. Hansen og alle andre demokratiske politikere i årene umiddelbart efter besættelsens ophør i 1945 meget vel vidste, at Danmarks skæbne lå i USA´s hånd, da Storbritanniens ressourcer var opbrugte og imperiet var under afvikling. og det var derfor uden for diskussion, at USA var Danmarks bastion og sikkerhedsgaranti i den verden under forandring, hvor Danmark skulle finde sit sikkerhedspolitiske ståsted.
At H.C. Hansen var registreret under dæknavn i amerikanske e-tjenester er lige så normalt og uangribeligt, som når en dansk diplomat eller minister fører samtaler med "fremmede magters" repræsentanter, som - for at beskytte deres kilder - angiver deres danske kilde under dennes dæknavn. Således har mange danske ministre, politikere og embedsmænd i al uskyldighed medvirket til den form for fortrolig, gensidig informationsudveksling, som international politik er fuldstændig beroende på. Fra sovjetiske diplomatiske kilder kender vi således mange eksempler på, at danske politikere har udtalt sig til sovjetiske diplomater om forhold, der egentlig måtte siges at ligge på grænsen af venskabelig small talk.
At tale om, at H.C. Hansen skulle have overtrådt straffelovens bestemmelser om udlevering af oplysninger til fremmede magter er grov proportionsforvrængning og et beklageligt udtryk for manglende forståelse for den politiske virkelighed, som danske demokratiske politikere stod stillet over for i 1945-46, da de danske kommunister, med moralsk og politisk opbakning fra et fjendtligt Kreml, udgjorde en meget reel politisk faktor i det danske politiske landskab og en mulig trussel mod det danske velfærdsdemokrati, som H. C. Hansen og de andre nævnte aktørers politiske gerning havde som deres fornemste mål.
Det er et prisværdigt historisk arbejde, Peer Henrik Hansen har bidraget med, og hans realistiske vurdering af H.C. Hansens og de andre aktørers handlinger kan man høre i et interview i radioens P1 den 6. juni kl. 17.15: "H.C. Hansen var alligevel ikke spion". Her gives en sober bedømmelse af datidens aktører, helt uden de billige sensationsoverskrifter, som pressen har lanceret.
Den nærmest misbilligende opmærksomhed over for H.C. Hansen og de andre involverede danske, som denne "sensation" har fundet udtryk for i pressen - og også i kommentarer fra politikere som SF´eren Holger K. Nielsen - er dog fejlanbragt og er et udtryk for den blandt journalister og politikere udbredte generelle mangel på historisk viden om og forståelse for vor umiddelbare fortid, for sandheden er jo den, at H.C. Hansen og alle andre demokratiske politikere i årene umiddelbart efter besættelsens ophør i 1945 meget vel vidste, at Danmarks skæbne lå i USA´s hånd, da Storbritanniens ressourcer var opbrugte og imperiet var under afvikling. og det var derfor uden for diskussion, at USA var Danmarks bastion og sikkerhedsgaranti i den verden under forandring, hvor Danmark skulle finde sit sikkerhedspolitiske ståsted.
At H.C. Hansen var registreret under dæknavn i amerikanske e-tjenester er lige så normalt og uangribeligt, som når en dansk diplomat eller minister fører samtaler med "fremmede magters" repræsentanter, som - for at beskytte deres kilder - angiver deres danske kilde under dennes dæknavn. Således har mange danske ministre, politikere og embedsmænd i al uskyldighed medvirket til den form for fortrolig, gensidig informationsudveksling, som international politik er fuldstændig beroende på. Fra sovjetiske diplomatiske kilder kender vi således mange eksempler på, at danske politikere har udtalt sig til sovjetiske diplomater om forhold, der egentlig måtte siges at ligge på grænsen af venskabelig small talk.
At tale om, at H.C. Hansen skulle have overtrådt straffelovens bestemmelser om udlevering af oplysninger til fremmede magter er grov proportionsforvrængning og et beklageligt udtryk for manglende forståelse for den politiske virkelighed, som danske demokratiske politikere stod stillet over for i 1945-46, da de danske kommunister, med moralsk og politisk opbakning fra et fjendtligt Kreml, udgjorde en meget reel politisk faktor i det danske politiske landskab og en mulig trussel mod det danske velfærdsdemokrati, som H. C. Hansen og de andre nævnte aktørers politiske gerning havde som deres fornemste mål.
Det er et prisværdigt historisk arbejde, Peer Henrik Hansen har bidraget med, og hans realistiske vurdering af H.C. Hansens og de andre aktørers handlinger kan man høre i et interview i radioens P1 den 6. juni kl. 17.15: "H.C. Hansen var alligevel ikke spion". Her gives en sober bedømmelse af datidens aktører, helt uden de billige sensationsoverskrifter, som pressen har lanceret.
kl.
21.56
<< Start