Marshall-hjælpen og Hjemmeværnet 60 år i år
1948 var et skelsættende år i den kolde krig. Først det kommunistiske kup i Tjekkoslovakiet i februar, der fremkaldte en bølge af frygt i Vesteuropa for en sovjetisk politisk og militær offensiv og gav anledning til "Påskekrisen" i Danmark. Dernæst den sovjetiske blokade af Berlin, der blev klaret ved hjælp af forsyninger ad luftvejen til Berlins befolkning.
I Danmark blev det statslige hjemmeværn oprettet officielt i juli 1948. En politisk indrømmelse af, at den bredt forankrede folkelige værnevilje og de mange frivillige folk i hjemmeværnsforeningerne med rødder i modstandsbevægelsen, der utålmodigt afventede politisk handling, nu ikke længere kunne holdes hen med smukke ord om det danske folks fredelige indstilling. Og som det mest betydelige bidrag til opbygningen af dansk og vesteuropæisk økonomi og velfærd i nyere tid iværksattes i 1948 Marshall-hjælpen, det storstilede amerikanske hjælpeprogram, der satte gang i de vesteuropæiske økonomier og forhindrede et truende økonomisk sammenbrud, der - frygtede man - ville give kommunistpartierne vind i sejlene.
Marshall-hjælpen konsoliderede i de følgende år den vesteuropæiske samfundsmodels livskraft over for truslen fra de kommunistiske partier og deres sovjetiske sponsorer i Kreml.
Marshall-hjælpen var en gigantisk økonomisk saltvandsindsprøjtning til det danske samfund og erhvervsliv på 1.6 milliarder kroner, - 1600 millioner kr. - som hjælpen beløb sig til i de fire år, den strakte sig over, fra 1948 til 1952. Landbruget -de større brug - fik traktorer og maskiner til afløsning af heste og hestetrukne redskaber, - foder og foderkager til husdyrhold, og mekaniseringen gjorde karle og piger overflødige i stort tal. De drog til byerne for at søge arbejde på fabrikkerne dér, hvor behovet for arbejdskraft steg med den øgede tildeling af råvarer, drivmidler og maskiner, som Marshall-hjælpen muliggjorde.
Marshall-hjælpen var 80 procent gave og 20 procent lån. Lånebetingelserne var yderst lempelige: de skulle først afdrages efter 1956 og frem til 1983 og blev først forrentet fra 1952 med kun 2 og 1/2 procent årlig rente.
I Kreml så man med misbilligelse på Marshall-hjælpen til Danmark. I det sovjetiske udenrigskommissariat beskrev man i 1948 dollarhjælpen til Danmark som "marshalliseringen" af Danmark, der nu helt utilsløret var blevet annekteret af de amerikanske dollarimperialister i samarbejde med deres danske reaktionære kapitalistiske lakajer og højrekræfter i erhverv og politik. Derfor var den sovjetiske reaktion på Danmarks tilslutning til Atlantpagten året efter - i 1949 - ikke nær så drastisk og vredladen, som de danske politikere og den danske udenrigsledelse og dens diplomater havde forventet.
At den sovjetiske reaktion var så relativ afdæmpet må især tilskrives det forhold, at det ifølge sovjetisk-marxistisk tænkemåde er den økonomiske basis og ejerforholdene over produktionsmidler, der betinger den politiske overbygnings klassepolitik, og at den amerikanske kapitalismes dollarhjælp til Danmark i form af Marshall-hjælpen derfor afgjorde sagen: Danmark var nu et fast integreret redskab i Wall Street monopolisternes og Uncle Sam´s imperialistiske politik.
At Atlantpagten blev oprettet med Danmark som medlem kom derfor slet ikke bag på Moskva, - det var blot en logisk følge af Danmarks indkapsling i USA´s system, - var tankegangen i kommunisthovedkvarteret i Moskva.
I Danmark blev det statslige hjemmeværn oprettet officielt i juli 1948. En politisk indrømmelse af, at den bredt forankrede folkelige værnevilje og de mange frivillige folk i hjemmeværnsforeningerne med rødder i modstandsbevægelsen, der utålmodigt afventede politisk handling, nu ikke længere kunne holdes hen med smukke ord om det danske folks fredelige indstilling. Og som det mest betydelige bidrag til opbygningen af dansk og vesteuropæisk økonomi og velfærd i nyere tid iværksattes i 1948 Marshall-hjælpen, det storstilede amerikanske hjælpeprogram, der satte gang i de vesteuropæiske økonomier og forhindrede et truende økonomisk sammenbrud, der - frygtede man - ville give kommunistpartierne vind i sejlene.
Marshall-hjælpen konsoliderede i de følgende år den vesteuropæiske samfundsmodels livskraft over for truslen fra de kommunistiske partier og deres sovjetiske sponsorer i Kreml.
Marshall-hjælpen var en gigantisk økonomisk saltvandsindsprøjtning til det danske samfund og erhvervsliv på 1.6 milliarder kroner, - 1600 millioner kr. - som hjælpen beløb sig til i de fire år, den strakte sig over, fra 1948 til 1952. Landbruget -de større brug - fik traktorer og maskiner til afløsning af heste og hestetrukne redskaber, - foder og foderkager til husdyrhold, og mekaniseringen gjorde karle og piger overflødige i stort tal. De drog til byerne for at søge arbejde på fabrikkerne dér, hvor behovet for arbejdskraft steg med den øgede tildeling af råvarer, drivmidler og maskiner, som Marshall-hjælpen muliggjorde.
Marshall-hjælpen var 80 procent gave og 20 procent lån. Lånebetingelserne var yderst lempelige: de skulle først afdrages efter 1956 og frem til 1983 og blev først forrentet fra 1952 med kun 2 og 1/2 procent årlig rente.
I Kreml så man med misbilligelse på Marshall-hjælpen til Danmark. I det sovjetiske udenrigskommissariat beskrev man i 1948 dollarhjælpen til Danmark som "marshalliseringen" af Danmark, der nu helt utilsløret var blevet annekteret af de amerikanske dollarimperialister i samarbejde med deres danske reaktionære kapitalistiske lakajer og højrekræfter i erhverv og politik. Derfor var den sovjetiske reaktion på Danmarks tilslutning til Atlantpagten året efter - i 1949 - ikke nær så drastisk og vredladen, som de danske politikere og den danske udenrigsledelse og dens diplomater havde forventet.
At den sovjetiske reaktion var så relativ afdæmpet må især tilskrives det forhold, at det ifølge sovjetisk-marxistisk tænkemåde er den økonomiske basis og ejerforholdene over produktionsmidler, der betinger den politiske overbygnings klassepolitik, og at den amerikanske kapitalismes dollarhjælp til Danmark i form af Marshall-hjælpen derfor afgjorde sagen: Danmark var nu et fast integreret redskab i Wall Street monopolisternes og Uncle Sam´s imperialistiske politik.
At Atlantpagten blev oprettet med Danmark som medlem kom derfor slet ikke bag på Moskva, - det var blot en logisk følge af Danmarks indkapsling i USA´s system, - var tankegangen i kommunisthovedkvarteret i Moskva.
kl.
17.18
<< Start