Mikoyan advarer H.C. Hansen mod tysk revanchisme
Den 22. januar 1959 mellemlandede den sovjetiske viceministerpræsident, Anastas Mikoyan, i Kastrup på rejsen hjem fra et længere officielt besøg i USA. Statsminister H.C. Hansen og udenrigsminister Jens Otto Krag tog imod Mikoyan i lufthavnen og havde der en samtale med ham, inden flyet lettede med kurs mod Moskva. I samtalen fortalte Mikoyan, der var ministerpræsident Khrustjovs nærmeste politiske allierede, om sit indtryk af de ledende amerikanske politikere og den positive atmosfære, besøget foregik i.
Mikoyan forsømte dog ikke lejligheden til at udtrykke den sædvanlige sovjetiske kritik af Danmarks medlemsskab af NATO og særlig et eventuelt kommende militært samarbejde med Vesttyskland i Østersøen - det der i 1961 førte til dannelsen af den dansk-vesttyske Enhedskommando, COMBALTAP.

- "Er De ikke bange for at Danmark bliver en filial af den tyske værnemagt?" -
advarede Mikoyan sine to danske samtalepartnere. H.C. Hansens afvisning heraf og øvrige beroligende kommentarer gled af på Mikoyan, der fastholdt, at dansk militær ville komme ind under vesttysk dominans, hvis samarbejdet blev til virkelighed. Der var en risiko for, at Tyskland ville søge en revanchekrig imod Sovjetunionen, og hvis Danmark indlod sig på et militært samarbejde med tyskerne, ville Danmark mod sin vilje blive trukket med ind i en eventuel militær konflikt - advarede Mikoyan. Det bedste for Danmark ville være at stå uden for NATO, og det næstbedste ville være at samarbejde militært med Norge i stedet for med tyskerne - belærte Mikoyan den danske regeringschef.
H.C. Hansen delte dog ikke Mikoyans anskuelser, men lod forstå, at man altid tog rimelige hensyn til de specielle psykologiske faktorer, som de sovjetiske bekymringer udsprang af.
Referatet af samtalen, der er nedskrevet af Udenrigsministeriets direktør, Nils Svenningsen, kan læses på netsiden http://www.danmarkidenkoldekrig.dk/ , rubrikken: Kilder: Danske.

<< Start