Cubakrisen i nyt lys - 50 år efter
Medens det er den gængse opfattelse, at Cubakrisen sluttede den 28. oktober 1962 ved den aftale mellem Khrushtjov og Kennedy, der fastslog, at USA ikke ville invadere Cuba, hvis russerne fjernede deres offensive våben fra Cuba inden for seks måneder, så har det længe været kendt, at der i hele november måned 1962 fortsat var et uløst stridspunkt mellem USA og Sovjet om de sovjetiske IL-28 bombefly, som amerikanerne også ville have bort fra Cuba, ligesom Castro hele tiden skabte problemer for de to aftalepartnere ved at modsætte sig inspektion af Cuba fra luften af amerikanske fly, der skulle kontrollere de sovjetiske våbens fjernelse fra Cuba.
For få måneder siden blev det kendt, at krisen meget nemt kunne være fortsat og kommet helt ud af kontrol efter den 28. oktober 1962, idet russerne efter den 28. oktober fortsat havde et lager af taktiske atomvåben liggende på Cuba, som amerikanerne ikke havde opdaget eksistensen af, og som russerne derfor undlod at fjerne sammen med de øvrige missilinstallationer. Castro var særdeles utilfreds med den løsning på krisen, som Khrustjov havde fundet sammen med Kennedy, især den måde, det skete på, hvor Castro ikke blev taget med på råd af russerne, fordi der ikke var tid til det.
For at mildne Castro og give ham en trøst midt i ærgrelsen over, at missilerne blev trukket væk fra Cuba, besluttede Khrustjov at lade Castro overtage de russiske taktiske atomvåben på Cuba, som amerikanerne altså ikke kendte til. Khrustjov sendte sin betroede kollega fra politbureauet, armeneren Mikoyan til Cuba i november for at mildne Castro og tale ham til besindelse, og herunder "forære" ham de taktiske atomvåben til eget brug. Heldigvis indså Mikoyan hurtigt, at det kunne blive katastrofalt at lade den uberegnelige, lunefulde og hidsige Castro få disse a-våben til sin disposition. Castro truede med at ville beskyde de amerikanske fly, der overfløj Cuba for at kontrollere fjernelsen af de sovjetiske missiler. De sovjetiske a-våben måtte for enhver pris væk fra Cuba og Castro, besluttede Mikoyan. Han opdigtede derfor en til lejligheden anvendelig begrundelse for at måtte sige med beklagelse til Castro, at de taktiske atomvåben også skulle tilbage til Sovjetunionen, idet der var en sovjetisk lov, der forbød eksport og overdragelse af sovjetiske atomvåben til andre lande. En sådan lov eksisterede ikke, men det kunne Castro ikke vide, så argumentet bøjede en ærgerlig Castro sig for.
Kilden til denne skræmmende historie fra det virkelige liv, der nemt kunne være blevet til et sandt mareridt for menneskeheden, er Mikoyans egne skriftlige optegnelser, som hans søn for nylig har givet historikerne i hænde.
Læs mere her - Mere materiale om Cubakrisen - 50 år efter
For få måneder siden blev det kendt, at krisen meget nemt kunne være fortsat og kommet helt ud af kontrol efter den 28. oktober 1962, idet russerne efter den 28. oktober fortsat havde et lager af taktiske atomvåben liggende på Cuba, som amerikanerne ikke havde opdaget eksistensen af, og som russerne derfor undlod at fjerne sammen med de øvrige missilinstallationer. Castro var særdeles utilfreds med den løsning på krisen, som Khrustjov havde fundet sammen med Kennedy, især den måde, det skete på, hvor Castro ikke blev taget med på råd af russerne, fordi der ikke var tid til det.
For at mildne Castro og give ham en trøst midt i ærgrelsen over, at missilerne blev trukket væk fra Cuba, besluttede Khrustjov at lade Castro overtage de russiske taktiske atomvåben på Cuba, som amerikanerne altså ikke kendte til. Khrustjov sendte sin betroede kollega fra politbureauet, armeneren Mikoyan til Cuba i november for at mildne Castro og tale ham til besindelse, og herunder "forære" ham de taktiske atomvåben til eget brug. Heldigvis indså Mikoyan hurtigt, at det kunne blive katastrofalt at lade den uberegnelige, lunefulde og hidsige Castro få disse a-våben til sin disposition. Castro truede med at ville beskyde de amerikanske fly, der overfløj Cuba for at kontrollere fjernelsen af de sovjetiske missiler. De sovjetiske a-våben måtte for enhver pris væk fra Cuba og Castro, besluttede Mikoyan. Han opdigtede derfor en til lejligheden anvendelig begrundelse for at måtte sige med beklagelse til Castro, at de taktiske atomvåben også skulle tilbage til Sovjetunionen, idet der var en sovjetisk lov, der forbød eksport og overdragelse af sovjetiske atomvåben til andre lande. En sådan lov eksisterede ikke, men det kunne Castro ikke vide, så argumentet bøjede en ærgerlig Castro sig for.
Kilden til denne skræmmende historie fra det virkelige liv, der nemt kunne være blevet til et sandt mareridt for menneskeheden, er Mikoyans egne skriftlige optegnelser, som hans søn for nylig har givet historikerne i hænde.
Læs mere her - Mere materiale om Cubakrisen - 50 år efter
<< Start