For 50 år siden: Oprettelsen af den dansk-vesttyske militære enhedskommando i 1961
Oprettelsen sent i 1961 af den dansk-vesttyske Enhedskommando - eller Østersøkommandoen, som den også kaldes - måtte ifølge hele sit indhold og sin karakter vise sig som en af de vanskeligste beslutninger, nogen dansk regering måtte træffe under den kolde krig. Ikke alene måtte tanken om, at danske militære styrker skulle fungere i et organisatorisk samarbejde og fællesskab med de vesttyske styrker, hvis forgængere havde holdt Danmark besat i 5 år fra 1940, forekomme afskyelig for de danske civile og militære personer, der havde besættelsen i frisk erindring kun 16 år efter at de tyske tropper havde forladt Danmark. Men hele ideen om at styrke det danske forsvar gennem et samvirke mellem danske og tyske tropper i Slesvig-Holsten og et integreret flådesamarbejde i Østersøen måtte man fra dansk ansvarlig side forudse ville virke udfordrende på den mægtige potentielle fjende i Øst, Sovjetunionen, der havde et aldeles negativt syn på den vesttyske regering og den vesttyske militære ledelses ambitioner og hensigter. I og for sig ganske forståeligt med tanke på de ufattelige ofre, som det tyske felttog i Sovjetunionen kostede under verdenskrigen. I den sovjetiske regerings propaganda omtaltes vesttyskerne og Bundeswehr som de "vesttyske revanchister og krigsophidsere". Den danske regering måtte derfor også i forløbet op til den endelige beslutning om at lade danske tropper indgå i fælleskommandoen lægge ryg til adskillige sovjetiske noter og politiske belæringer indeholdende såvel trusler som argumenter, der skulle søge at overbevise danskerne om de farer, som en danske tilslutning til kommandoen ville medføre for Danmark. Den danske udenrigsminister Jens Otto Krags svar til russernes bestod i en fast afvisning af de sovjetiske trusler og argumenter med en henvisning til det rent defensive formål med den fælles dansk-vesttyske kommando og til det forhold, at danske officerer ville besætte de vigtigste chefposter i kommandoen, og at det kun var naturligt, at Danmark ønskede den tryghed, som et effektivt militært forsvar ville bidrage til. Man ville fra dansk side ikke lade sig presse af russerne til at opgive det forsvarsmæssige samarbejde med vesttyskerne, der objektivt gav den bedste betryggelse af Danmarks militære sikkerhed.
Et eksempel på den sovjetiske regerings kritiske opmærksomhed over for planen om en fælleskommando med vesttyskerne findes i en uformel samtale mellem den sovjetiske viceministerpræsident A.I. Mikojan og H.C. Hansen og Krag den 22. januar 1959 i Kastrup Lufthavn. Læs samtalereferatet her.
Et eksempel på den sovjetiske regerings kritiske opmærksomhed over for planen om en fælleskommando med vesttyskerne findes i en uformel samtale mellem den sovjetiske viceministerpræsident A.I. Mikojan og H.C. Hansen og Krag den 22. januar 1959 i Kastrup Lufthavn. Læs samtalereferatet her.