Jens Otto Krag om påskekrisen 1948 og Povl Bang-Jensen
Som nybagt handelsminister var Jens Otto Krag (1914-1978) den yngste minister i Hans Hedtofts socialdemokratiske regering (1947-1950), kun 33 år gammel. Fra sin stilling som regeringsmedlem kunne Krag overvære de interne drøftelser i regeringen, da der efter det kommunistiske kup i Tjekkoslovakiet i februar 1948, den sovjetiske opfordring til Finland om at indgå en venskabs-, bistands- og samarbejdstraktat med Sovjet og rygter om et kommende kommunistisk kupforsøg i Danmark opstod dyb bekymring i regeringen for Danmarks sikkerhed.
Efter at Krag i 1972 havde opnået sit ønske om dansk tilslutning til EF og valgte at træde ud af politik og overdrog statsministerposten til Anker Jørgensen, fik han mulighed for i bladene at lade offentligheden få del i nogle af hans oplevelser som politiker, og i marts 1978 skrev han i Weekendavisen nogle personlige erindringer og betragtninger om påskekrisen 1948.
Særlig udførligt skildrer Krag i disse erindringer sit indtryk af Povl Bang-Jensens rolle i påskekrisen. Krag mener at kunne forklare motiverne bag Bang-Jensens selvpåtagne mission og hjemrejse til København i marts 1948 med Bang-Jensens "umættelige trang" til at være i centrum for centrale begivenheder, og at ambassadør Kauffmann ikke var manden bag, men blot godkendte Bang-Jensens rejse. Krag mener ikke, at Kauffmann delte Bang-Jensens dybe bekymring for et sovjetisk/kommunistisk kup, og heller ikke de amerikanske topfolk i State Department synes ifølge Krag at have haft sådanne betænkeligheder. Der var altså ifølge Krag ikke tale om, at Bang-Jensen rejste hjem til København inspireret af og indstuderet af den amerikanske udenrigsledelse, men alene om Bang-Jensens ønske om at påvirke og anspore den danske regering til at foretage et sikkerhedspolitisk valg med brod mod Øst og i forbund med USA.
På trods af det faktum, at regeringen Hedtoft allerede inden Bang-Jensens ankomst til København den 15. marts 1948 var dybt bekymret over udsigten til et eventuelt kup i Danmark og af egen drift havde taget en række opsigtsvækkende skridt til at højne det danske forsvars beredskab, så fik Bang-Jensens mission efterfølgende i de historiske tilbageblik hovedæren eller hovedskylden for påskekrisens opkomst, omfang og forløb. I virkeligheden ændrede Bang-Jensens aktion intet i påskekrisens faktiske forløb, men til gengæld er det Bang-Jensens skarpt optrukne budskaber til de hjemlige politikere, der gøder jorden for det glidende sikkerhedspolitiske skifte fra 140 års neutralitet til en vestlig alliance med USA som bastion, der i det følgende år udmønter sig i Danmarks medlemsskab af Den nordatlantiske Traktat - Atlantpagten - efter et venligt, men bestemt skub fra de amerikanske og britiske alliancepartnere på de skeptiske danske socialdemokratiske ministre, der som Krag var modstandere af en vestlig blok og havde stræbt forgæves for et skandinavisk neutralt forsvarsforbund.
Interessant er iøvrigt Krags fremhævelse af "Aldrig mere en niende April!"- parolen - at det var politikernes dybe følelse af pligt og ansvar for at forhindre en fornyet besættelse af Danmark, der var den altoverskyggende psykologiske baggrund for de danske politikeres og Bang-Jensens aktioner i påsken 1948.
Krags erindringer og interessante betragtninger om påskekrisen 1948 og Povl Bang-Jensen kan læses her
Efter at Krag i 1972 havde opnået sit ønske om dansk tilslutning til EF og valgte at træde ud af politik og overdrog statsministerposten til Anker Jørgensen, fik han mulighed for i bladene at lade offentligheden få del i nogle af hans oplevelser som politiker, og i marts 1978 skrev han i Weekendavisen nogle personlige erindringer og betragtninger om påskekrisen 1948.
Særlig udførligt skildrer Krag i disse erindringer sit indtryk af Povl Bang-Jensens rolle i påskekrisen. Krag mener at kunne forklare motiverne bag Bang-Jensens selvpåtagne mission og hjemrejse til København i marts 1948 med Bang-Jensens "umættelige trang" til at være i centrum for centrale begivenheder, og at ambassadør Kauffmann ikke var manden bag, men blot godkendte Bang-Jensens rejse. Krag mener ikke, at Kauffmann delte Bang-Jensens dybe bekymring for et sovjetisk/kommunistisk kup, og heller ikke de amerikanske topfolk i State Department synes ifølge Krag at have haft sådanne betænkeligheder. Der var altså ifølge Krag ikke tale om, at Bang-Jensen rejste hjem til København inspireret af og indstuderet af den amerikanske udenrigsledelse, men alene om Bang-Jensens ønske om at påvirke og anspore den danske regering til at foretage et sikkerhedspolitisk valg med brod mod Øst og i forbund med USA.
På trods af det faktum, at regeringen Hedtoft allerede inden Bang-Jensens ankomst til København den 15. marts 1948 var dybt bekymret over udsigten til et eventuelt kup i Danmark og af egen drift havde taget en række opsigtsvækkende skridt til at højne det danske forsvars beredskab, så fik Bang-Jensens mission efterfølgende i de historiske tilbageblik hovedæren eller hovedskylden for påskekrisens opkomst, omfang og forløb. I virkeligheden ændrede Bang-Jensens aktion intet i påskekrisens faktiske forløb, men til gengæld er det Bang-Jensens skarpt optrukne budskaber til de hjemlige politikere, der gøder jorden for det glidende sikkerhedspolitiske skifte fra 140 års neutralitet til en vestlig alliance med USA som bastion, der i det følgende år udmønter sig i Danmarks medlemsskab af Den nordatlantiske Traktat - Atlantpagten - efter et venligt, men bestemt skub fra de amerikanske og britiske alliancepartnere på de skeptiske danske socialdemokratiske ministre, der som Krag var modstandere af en vestlig blok og havde stræbt forgæves for et skandinavisk neutralt forsvarsforbund.
Interessant er iøvrigt Krags fremhævelse af "Aldrig mere en niende April!"- parolen - at det var politikernes dybe følelse af pligt og ansvar for at forhindre en fornyet besættelse af Danmark, der var den altoverskyggende psykologiske baggrund for de danske politikeres og Bang-Jensens aktioner i påsken 1948.
Krags erindringer og interessante betragtninger om påskekrisen 1948 og Povl Bang-Jensen kan læses her